Hej, jeg hedder Nicolai og er over to meter høj

Multimediedesigner & konceptudvikler

Med en matematisk gymnasie uddannelse i ryggen blev er drevet af computer, teknik og design uddannet som multimediedesigner og konceptudvikler fra Københavns Erhvervsakademi også kaldet KEA. Jeg blev færdiguddannet i 2009 og har lige siden arbejdet i en fusion mellem grafisk design, marketing og hjemmesideudvikling.

Jeg startede som videojournalist og producer for HAVE Kommunikation. Her var jeg primært bag kameraet og lavede rapportager og interviews i kulturlivet i Danmark.

Sideløbende arbejdede jeg tæt sammen med min lillebror og hjalp små og mellemstore virksomheder med at kommunikere effektivt på de sociale medier. Ud fra det udsprang vores egen plakatshop, hvor vi lavede skræddersyet netværksplakater til private.

Senest har jeg arbejdet med de største kommercielle radiostationer i Danmark, herunder bl.a. NOVA, The Voice, Pop FM og Radio 100. I et lille to-mands team stod jeg for det visuelle udtryk, pressebilleder og alt det tekniske omkring hjemmeside og kommunikationen på vores sociale medier: Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube. Her fik jeg virkelig alle mine kompetencer i spil og har lavet alt fra The Voice i Tivoli til rapportager fra Disney Land og større kampagner på tværs af kanaler.

Nu arbejder jeg deltid hos børne-brandet bObles der hjælper børn med den motoriske udvikling i gennem vores populære skummøbler. Hos bObles står jeg for månedlige livestream udsendelser, vedligeholdelse af vores Shopify løsning og vores email automation. Af og til tager jeg også produktbilleder eller stemningsbilleder med børn og forældre.